Handelsundersøgelse

Skal du købe eller sælge en hest? Så er det vigtigt, at du sørger for at få foretaget en handelsundersøgelse, der udmunder i en handelskontrakt. Det er nemlig både din og køber/sælgers dokumentation for hestens sundhedstilstand. Den slags dokumentation er essentiel - uanset salgsprisen.

Når du bruger HorseVet Thy i forbindelse med en handelsundersøgelse, kan du være helt sikker på, at alt er i orden. Vi lægger nemlig en ære i at være grundige, når det kommer til handelsundersøgelser.

En handelsundersøgelse er vigtig, når du køber eller sælger en hest

Uanset om du skal købe eller sælge en hest, gør du både dig og din anden part en stor tjeneste ved at sørge for, at alt er i orden. På den måde risikerer ingen af jer at føle sig snydt, og I har forudsætningerne for at lave en fair handel. 

Men hvordan sikrer man sig bedst muligt, når man skal købe eller sælge en hest?

Først og fremmest anbefales det, at du før handelsundersøgelsen udfylder og underskriver en forhåndsaftale. Det er et dokument, som både dig og den anden part skal underskrive, hvorefter I sender den til dyrlægen. Herudover anbefales det, at begge parter også udfylder en købekontrakt. Købekontrakten er udfyldt af Dansk Varmblod i samarbejde med Lett advokaterne og Mediehuset Wiegaarden.

Vi er enige - har vi brug for en købskontrakt?

Selvom begge parter umiddelbart kan være enige om betingelserne for handel, er det alligevel en god idé at få vilkårene klart formuleret i en skriftlig kontrakt. Du kan downloade både forhåndsaftale og købekontrakt her på siden. De indeholder alt det grundlæggende, som er vigtigt at få styr på i forbindelse med en købsaftale. På den måde er begge parter sikret.

Er der noget, du skal være særlig opmærksom på ved ejerskifte af hest?

Det er altid vigtigt, at du sørger for, at alt det praktiske er på plads - herunder udfyldning af alle de rigtige dokumenter, som blandt andet tæller handelsundersøgelsen. Du skal dog ikke gå i panik, hvis der er bemærkninger i handelsundersøgelsen. Som dyrlæger har vi udfærdiget mange handelsundersøgelser, og vi kan fortælle dig, at det er meget sjældent, vi undersøger en hest uden bemærkninger.

Bemærkninger kan være alt fra et overfladisk sår til tandspidser og balleforskydninger eller

behov for beskæring. Det er vores opgaver som dyrlæger at notere alle fund - uanset størrelse og betydning.

Det grundige arbejde er nemlig vores baggrund for at lave en så korrekt helhedsvurdering som muligt.

Hvornår er det aktuelt at foretage yderligere undersøgelser såsom røntgen?

I nogle tilfælde vurderer vi, at det er en god idé at foretage yderligere undersøgelser. Det kan eksempelvis være, at vi anbefaler røntgen af ryg eller ultralydsscanning. Det beror altid på en konkret vurdering af den enkelte sag - men hvis det er afgørende for, at vi kan sige noget endegyldigt om hestens sundhedstilstand, er det en beslutning vi tager sammen.

Når vi er helt færdige med undersøgelsen, laver vi Den Blå Attest, som ligger elektronisk. Den kan du så bruge til forsikring inden for 14 dage efter undersøgelsen.

Hos HorseVet Thy sætter vi en ære i grundighed

En handelsundersøgelse er din tryghed og garanti for, at hesten er undersøgt så udførligt som muligt i handelssituation. Og uanset om du er køber eller sælger, er det din garanti for, at du ikke pludselig står med fletningerne i postkassen.

Når vi foretager en handelsundersøgelse, skal hesten igennem en række udførlige undersøgelser, som er fastlagt af Den Danske Dyrlægeforenings standarder (du kender det måske som Den Blå Attest). Ved undersøgelsen er det desuden et krav, at der er en hestekyndig til stede, der kan mønstre, longere og så videre.

Er der tale om køb eller salg af en ridehest? Så anbefales det, at der tilkøbes røntgen og rideprøve.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Du fanger os på 81 720 720 eller på mail mail@horsevetthy.dk.