Rock Tape (Kinesiotape)

Du kender sikkert allerede Rock Tape, som også bliver kaldt sportstape og kinesiotape. Kinesiotape anvendes ofte af atleter og sportsudøvere, hvor tapen beskytter eventuelle skader og problemer i muskler, led, sener eller skelet.

Men kinesiotape er ikke kun forbeholdt mennesker. Heste kan få mange af den samme slags skader, og her kan Rock Tape give støtte og samtidig beskytte.

Hvad er Rock Tape til heste, og hvornår bruges det?

Rock Tape bruges blandt andet til at give støtte og aflaste hesten under træning, så din hest ikke lider overlast og samtidig får mulighed for at yde en optimal præstation. Rock Tape minder meget om kinesiotape eller sportstape, men limen er stærkere og mere robust, så det passer bedre til hestens anatomi og styrke.

Rock Tape er en behandlingsform, som vi anbefaler i mange forskellige sammenhænge, men det er især ideelt ved:

  • Hævelser
  • Ømhed
  • Muskelsmerter
  • Samt til at give en støttende og optimerende funktion i muskelopbygning og aflastning under træning

Formålet med rocktape til heste er at øge blodtilførslen. Tapen øger overfladearealet i huden og det underliggende væv, hvor blod- og lymfekar løber. Når man forøger blodtilførslen omkring eksempelvis en blodansamling, skærpes helingsprocessen og drænagen i området. Det betyder, at hævelsen (og derved ømheden i området) reduceres hurtigere, end kroppen selv ville kunne gøre det.

Behandling med Rock Tape sætter altså fut i helingsprocessen i forbindelse med hævelser forårsaget af eksempelvis:

  • En blodansamling omkring senerne (peritendøs blødning)
  • En blodansamling
  • En inflammatorisk reaktion i benets sener

Hvordan kan man ellers bruge rocktape?

Hvis du gerne vil give din hest de bedste forudsætninger for at yde optimalt, kan du med fordel også bruge rocktape i forbindelse med træning. Det kan være en god idé, hvis hesten eksempelvis viser symptomer på udfordringer i sit bevægelsesmønster. I de tilfælde har hesten ofte en tendens til at undvige korrekt brug af ryg og kryds, og her kan du eksempelvis anlægge tape over kryds og lænd.

Rocktape til heste kan også bruges i forbindelse med mangelfuld eller asymmetrisk muskelsætning, hvor tapen hjælper med at aflaste hesten, så det bliver nemmere for hesten af opbygge muskelmasse.

Vi støder også tit på heste, der har problemer med deres SI-led, og her kan Rock Tape også bruges som en ideel støttende behandling.

Vi har både Rock Tape og sportstape til rytter og hest

Det er ikke kun din hest, der kan have gavn af Rock Tape i forbindelse med træning og dens generelle præstation - du kan som rytter også have stor gavn af at bruge sportstape. Hos HorseVet Thy har vi både Rock Tape til heste - og kinesiotape/sportstape til ryttere.

De fleste ryttere har asymmetrier og svagheder såvel som styrker i deres krop, som også påvirker hestens funktion og præstation. Derfor kan det være en god idé at få lavet en analyse af din egen opstilling og indvirkning på hesten. Har man eksempelvis tendens til at falde sammen i ryggen, kan der med fordel anlægges tape over skuldre og nakke med et mindre træk, så din opstilling bliver mere rank og korrekt.

Har du spørgsmål til behandling med Rock Tape? Ring i dag og hør nærmere

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med Rock Tape til heste eller sportstape til dig som rytter? Så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 81 720 720. Du fanger os på telefon i alle hverdage mellem 8 og 9.

Du er også velkommen til at sende os en mail på mail@horsevetthy.dk - så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.